Skrevet af Martin d. 2011-11-9
Sæsonens sidste kamp og dermed skulle det sidste kapitel i Bassernes serie
3 eventyr skrives. Modstanderen fra Sæby kunne med en sejr og hvis alt gik
op i en højere enhed stadig nå at rykke op i serie 2, men det var der nok
ingen der rigtig troede på. Basserne var for en gangs skyld i en
stærk opstilling og med en forsvarsopstilling hvor kun en enkelt spiller,
Thomas i højre back, ikke normalt ville indgå i forsvarskæden. Kampen
skulle gerne vindes, da den efterfølgende fodboldfest om aftenen på Læsø
altid er en del sjovere med en sejr i bagagen. En sejr skulle det også
blive til, men måden det skete på vil ikke engang Eskild Mortensen have
fantasi til at forestille sig. Basseholdet var nemlig efter 55
min. Spil foran med hele 6-0 efter formidabelt fodboldspil, hvor flotte
kombinationer og usædvanlig skarphed i afslutningerne næsten fik holdet til
at glemme efterårets mangel på samme. Den helt store profil og overraskende
målscorer Jacob Nielsen stod bag 3 af scoringerne, Jens Vad 2 scoringer,
mens den tilbagevendte anfører havde åbnet ballet med scoringen til 1-0.
At undertegnede måtte forlade banen ved denne stilling har ”Selvfølgelig”
inden indvirkning på det der skulle ske efterfølgende, her er udelukkende
kun tale om en konstatering. Men lige pludselig begyndte Sæby af
havle bolden ind i nettet bag Kasper, den ellers så stærke defensiv mindede
pludseligt om noget hos den lokale ejendomsmægler. Der var i høj grad tale
om åbent hus og billige mål hos Basserne. Intet mindre end 5 gange fik Sæby
scoret i løbet af de sidste 30 min. Panikken hos Basserne var stigende, og
det blev heller ikke bedre af at Jonas Hansen med en meget grim skade måtte
udgå ved stillingen 3-6. Jonas der en af de faste i forsvaret måtte således
overgive pladsen til en ny og uprøvet forsvarsspiller. Det blev
heller ikke bedre af at Bruce Martin ”Friture” Nielsen, kunne have afgjort
kampen da han helt fri med tomt mål ikke fik scoret, højst sandsynligt pga.
at fodboldstøvlerne var smurt ind i friture. I stedet endte
kampen 6-5 og havde kampen været bare 5 min. Længere er det slet ikke
utænkeligt at den kunne være endt uafgjort eller måske endda med en sejr
til Sæby. Nu gik det heldigvis sådan at sejren blev Læsøs og
derfor kom øllene til at smage end del bedre, hvilket de følgende 15 timer
med mere eller mindre konstant druk, bar præg af. En aften hvor Lars Back
udfoldede sig som slangemenneske, hvor Steffen ”Eggen” aftenen igennem
ventede på at modtage prisen som årtiets spiller og en usædvanlig stolt,
nærmest små arrogant Teamchef gav den som Mr. Swing King . Men også aftenen
hvor Martin ”Friture” Nielsen skøjtede rundt i en evig Bruce Springsteen
rus sammen med flere af de andre Bisser/Basser der tydeligvis også havde
balancebesvær. Desværre blev Webmaster Peter Thomsen ramt af en alvorlig
skade, da hans normale drikke hånd blev indsmurt så meget i friture, at han
ikke længere kunne løfte ølflasken fra bordet og op til den tørstende mund.
Heldigvis for Peter opdagede han efter et par timers frustration, at han
havde adgang til 1 hånd mere og at festen derfor kunne
fortsættes. Tak for i år til alle der har været medvirkende – Vi
vender stærkt tilbage i foråret med nye oplevelser.
|
|
Et Galehus og en Sejr 11-09-2011
Begravet i mudder 11-03-2011
ENDELIG 3 POINT 10-25-2011
Baby Basser tabte 10-18-2011
På vej i Serie 4 10-10-2011
Tag med på opturen ! 10-05-2011
Basser i lort til halsen. 09-27-2011
Ulighed i Serie 3. 09-19-2011
Hæderligt nederlag 09-12-2011
Brøndby IF nu på Læsø 09-05-2011
Gedemarked i Hjallerup 08-28-2011
Helt ude i Bangsbo Skoven.. 08-26-2011
"Drillo" fik point på Læsø 08-22-2011
Østervrå nedlagt i Drama. 08-18-2011
Basser i kamp - foråret 2011 06-30-2011
Serie 3 Eventyret fortsætter 06-21-2011
Torn i øjet 06-14-2011
1 dag på (Turist) Kontoret 06-05-2011
Vi ER Fiskerne !!! 05-30-2011
De gamle narrede de mindre gamle ! 05-24-2011
Arkiv
|